Sorgen over ikke at kunne blive gravid på normal vis

Jeg kommer ikke at blive gravid på normal vis. 

Bare af at skrive den sætning begynder tårerne at rulle ned ad mine kinder. Jeg har så svært at acceptere det, og det gør ondt i indeni. Jeg mærker hvordan det presser over mit bryst. 

Det er noget jeg har vidst i snart et år men sorgen er der fortsat. Jeg er så taknemlig over at fertilitetsbehandling findes og giver mig og min kæreste håb. Men lige nu giver jeg mig selv lov til at sørge. Sørge at alt ikke bare kan være helt normalt.  

Grunden til at vi ikke kan få børn er at min kæreste er steriliseret. Det har jeg vidst siden vi mødtes, men vi havde lagt vores håb til den refertiliseringsoperation han fik i starten af 2020. Han fik syet sine sædstrenge sammen og han var sikker på at alt ville gå godt. Jeg turde ikke håbe på at det ville lykkes. 

Tre måneder efter operationen var der ingen sædceller i sædprøven. Jeg græd, men ikke nok. Vi havde begge to travlt med arbejde og var midt i en flyt. Vi meldte os hurtig til fertilitetsbehandling og snakkede en masse. Men igen, ikke nok. 

Min hjælp er kommet dels fra støtte af to af mine tætte veninder, som har gennemgået IVF, og dels fra metoden “tapping”, også kaldt emotionel frihedsteknik (EFT) eller tankefeltterapi. Jeg har brugt det i over 10 år og guider klienter i teknikken. Når jeg sætter mig ned for at arbejde med en følelse kan jeg på 10 minutter gå fra dyb sorg og magtesløshed til glæde og håb. Hver gang bliver jeg forundret. Nogle gange kan jeg ikke forstå, eller huske, hvorfor jeg var så ked af det når jeg startede. Sorgen forsvinder ikke på 10 minutter. Men jeg får en pause, og bliver hævet op af mit eget sind. EFT, går for mig, dybere end meditation og yoga, (hvilket jeg også elsker!). EFT er terapi som arbejder i mit underbevidste, løsner blokkeringer, får mig at tænke klart og danne nye nervebaner i hjernen. 

Jeg er vild med denne teknik og arbejder videre med min sorg og tillader den at komme frem når den presser på.

Kærlig hilsen

Magdalena
(Beklager stavefejl – det svenske bliver siddende, også efter 14 år i Danmark 🙂

Modtag nye blogindlæg ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev og følge mig på instagram.

Læs også om min Online FertilitetsGuide som kan hjælpe dig at mindske stress og øge dine chancer at blive gravid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *